Unident blev grundlagt i 1992 af tandlægesønnerne Marcus og Christian Nordvall. Unident har kontorer i Stockholm, Horten, København, Helsinki og hovedkontor i Falkenberg. Koncernen har i dag ca. 160 medarbejdere. Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle nye og interessante dentale produkter. Vi samarbejder med flere af verdens førende producenter af dentalt udstyr og dentale materialer, og hvert år lancerer vi et antal interessante nyheder på det skandinaviske dentalmarked. Vi tilbyder også udstyr og klinikopbygning. Vi hjælper dig med alt fra opbygning af klinikken til levering og installation af alt, hvad du behøver for at have en velfungerende praksis. Naturligvis udfører vi service og support, hvilket gør, at du som kliniker kan føle dig tryg.